Del 2: Michael Pedersens vej i matematikkens verden

Klik her for at læse del 1

Michael Pedersen er til dagligt professor i matematik og sektionsleder for scientific computing, en gren af matematikken, som står med et ben plantet solidt i scientific computing og numerisk analyse. 

Michael selv benytter dog selv sjældent computeren i sin forskning, men holder sig primært til teoretiske tal. “Det kunne typisk være en model, man har opstillet gennem eksempelvis noget fysik, kemi eller biologi. Man forsøger så at opstille en realistisk model, som kan producere nogle brugbare output”. Arbejdet består i høj grad af de teoretiske overvejelser i systemerne.

Så må jeg overveje om der ligger en ikke-linearitet i systemet eller om modellen man arbejder ud fra er forkert
— Michael Pedersen, professor DTU

“Et eksempel kunne være, at løsningerne i differentialligningssystemet var tvunget til at være meget glatte, altså nogle virkelig nydelige og pæne funktioner, men hvor de i virkeligheden måske stemmer dårligt overens, med det der ses i naturen, hvor systemet undergår nogle meget diskontinuerte forandringer, altså systemer, der skifter meget pludseligt. Så må jeg overveje, om der ligger en ikke-linearitet i systemet eller om modellen man arbejder ud fra er forkert. Det kunne være, at den måde modellen er opsat på tvinger løsningerne til at være meget differentiable”. 

Michael arbejder særligt med disse teoretiske overvejelser i forbindelse med matematiske modeller. Det foregår som oftest med papir og blyant, da Maple eller numerik ikke hjælper på den slags arbejde. Michael fortæller, at det er en typisk matematik forskers hverdag, hvis man er langt fra selve beregningsdelen, som i dag foregår på computere. 

Undervisning

Michael har altid haft en stor interesse for at undervise, siden han stiftede bekendtskab med det for første gang som lærervikar. “Jeg har været lykkelig og heldig at have modtaget årets underviser to gange. Det fede ved det er, at det er de studerende som står bag og ikke en politisk overvejelse (…) det kommer direkte fra de studerende og er ikke en trøstepræmie fra ledelsen”. Det er noget af det, Michael giver udtryk for, at være aller gladest for. 

Michael forsøger altid at få den rigtige atmosfære frem når han underviser, en atmosfære som skaber de rigtige rammer der gør alle glade og tilfredse. “De studerende er heldigvis meget kritiske, de gider ikke man spilder deres tid - der skal være indhold i undervisningen”. Michael bruger meget krudt på, at undervisningen lever op til hans egne og elevernes forventninger. Han forklarer, at efter en forelæsning er han tit fuldstændig smadret - men altid meget glad. 

De studerende er heldigvis meget kritiske, de gider ikke man spilder deres tid - der skal være indhold i undervisningen
— Michael Pedersen, professor DTU

Michael forbereder sin undervisning ved at tænke den røde tråd igennem og skriver sjældent noget ned. Han forklarer, at han trives bedst når undervisningen ikke er helt fastlagt, da det giver bedre mulighed for, at springe lidt rundt. “Man laver selvfølgelig til tider nogle åndssvage fejl, det skal man være klar til at redde med godt humør og kunne slå faldskærmen ud og komme sikkert i land igen”. Michael forklarer den slags ofte kommer med erfaringen, men det er vigtigt at kende sit emne “ud og ind og rundt og omkring”, når man skal undervise. 

Tilbage i starten af 1990’erne underviste Michael Pedersen i Analyse 1 og har senere undervist i funktionalanalyse samt nogle partielle differentialligningskurser. I 00’erne underviste han nogle gange på Matematik 1 kurset som han for otte år siden tog over på og blev forelæser. 

Arbejdet som forsker
Når Michael skal beskrive sin arbejdsplads på DTU og hvordan forholdet er mellem familieliv og arbejdsliv, så fortæller han om et stort karriereræs, hvor alle har en drøm om at blive professorer en dag - samtidig ved alle også, at kun nogle opnår den drøm. Det skaber grobund for et ræs, hvor man er i konkurrence med sine kollegaer, hvilket ifølge Michael ikke altid er lige frugtbart eller rart. “Der er ingen, der bliver professorer i noget som helst uden at have brugt 50 timer om ugen i mange år, på at lave det de gør”.

Det er ikke fordi der står nogle og holder øje med en som på andre arbejdspladser, men hvis man ikke lægger mange kræfter i det, så var man her simpelthen ikke forklarer Michael.

Det er en meget konkurrencepræget karriere, der konkurreres med forskere fra hele verden som har en helt anden arbejdskultur end vi har i Danmark. “Kineserne arbejder på en helt anden måde end vi gør i Danmark, de har nogle andre vilkår end i Danmark og har fundet ud af, at man kan skabe sig en fornuftig levevej som forsker, og det er dem vi konkurrerer med”. Michael mener vi klarer os udmærket i Danmark, men vi skal ikke falde i søvn bag rattet. 

Arbejdet kræver meget og Michael har selv oplevet, hvordan det har påvirket familielivet. Der har været lange perioder, hvor han har undret sig over familien har kunne holde ham ud da han har været lukket inde for at overholde sine deadlines. 

Men hvor konkurrencen er den ubehagelige del af arbejdet, så forklarer Michael at det gode ved arbejdet er den frihed, der kommer med det. Det er en stilling hvor man i høj grad selv vælger sit emne og hvad du vil arbejde med, med den frihed følger selvfølgelig også en forventning om man leverer på det. Sammenlignet med en privat virksomhed har man typisk frihed i forhold til, hvilke emner man vil arbejde med, fortæller Michael. 

Skrevet af: Oliver Zacho

  • Follow us on Facebook to receive news in your feed about upcoming interviews and events from Late Lecture. You are also very welcome to sign up for our newsletter.

Previous
Previous

Del 1: Michael Pedersens vej i matematikkens verden